Trafikken har stået stille det meste af morgenen allerede.
Hele morgenen har trafikken allerede stået stille på en motorvej, hvor køen lige nu forventes at vare frem til eftermiddagen.
Men nu er der sket endnu et uheld..
(Artiklen fortsætter under billederne)


Det er Helsingørmotorvejen i sydgående retning, der har været ramt af kø efter et uheld hele formiddagen.
Og nu er der sket endnu et uheld.
Det oplyser Vejdirektoratet til Presse-fotos.dk.
Uheldet er sket længere oppe ad motorvejen, også i sydgående retning, mellem afkørslerne Kvistgård og Humlebæk.
Vejdirektoratet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor mange der er involveret, eller om der er tilskadekomne.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer ved nye udviklinger i længere nede i artiklen.
Allerede stillestående
Det var tidligere på morgenen, at en lastbil ramte en bro, hvilket udløste den allerede lange kø.
I forbindelse med det uheld er der også sket et olieudslip på motorvejen, som har blokeret trafikken siden klokken 8 i morges.
Vejdirektoratet har meldt ud, at de regner med, at oprydningsarbejdet efter uheldet forventes at være afsluttet omkring klokken 12, da en olierensningsbil er nødvendig til oprydningen.
Derudover forventes det, at køen først afvikles i eftermiddag.
Efter det nye uheld er en ny tidshorisont endnu ikke blevet offentliggjort.
OPDATERING KLOKKEN 11.49: Vognbane to ved det første uheld er netop åbnet.
Det oplyser Nordsjællands Politi på Politi Update.
Der er pt. ingen tidshorisont for åbningen af vognbane et.
Politiet opfordrer derfor til at køre forsigtigt og at passe på dem, der arbejder på strejkningen.
OPDATERING KLOKKEN 12.11: Uheldet ved Kvistgård og Humlebæk er oprydningsarbejdet i gang.
Vejdirektoratet skriver derfor, at det venstre spor er spærret.

