Endnu en bil i store flammer i boligkvarter: Politi undersøger

Natten til onsdag er politi og brandvæsen rykket ud til Karensvej 37 i Brabrand, hvor endnu en bil står i kraftige flammer.

Det er blot få dage siden, at tre andre biler brændte cirka 20 meter længere nede ad vejen. Aftenens brand vækker derfor bekymring om en mulig sammenhæng.

Østjyllands Politi undersøger omstændighederne nærmere.

Politiet er til stede med flere patruljer og ses blandt andet gå rundt i området og tage billeder af overvågningskameraer, der kan være relevante i den videre efterforskning.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Flammer vælter ud af vinduerne på bilen.

Operationschefen er også ankommet til stedet, og brandvæsnet arbejder intensivt med slukningen. Flammerne har ifølge Presse-fotos.dks udsendte været markante og tydelige fra afstand, hvilket tydeligt understøttes af billeder fra stedet.

Hvad der har forårsaget branden, er endnu ikke bekræftet.

Presse-fotos.dk er for nuværende derfor heller ikke yderligere bekendt med omstændighederne omkring brandene, men vi opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.

HK advarer: AI-mål må ikke koste borgernes tillid