Endelig! Android får den funktion, brugerne har ventet på i årevis

Android
Illustrationsfoto.

Det har været en af Androids største irritationsmomenter, men nu bliver det rettet op.

En ny funktion, som er på vej via Googles opdatering af Play Services, gør det muligt for brugere selv at vælge, hvilke mapper der skal sikkerhedskopieres til skyen. Det betyder, at du snart slipper for at miste vigtige dokumenter eller hente gamle filer manuelt fra din gamle mobil.

Hvis du har en Android-telefon og nogensinde har skiftet til en ny enhed. Så ved du, hvor frustrerende det kan være at få alle filer med over. Billeder og kontakter gemmes typisk i skyen, men Downloads, dokumenter og andre vigtige filer gør ikke nødvendigvis.

Nu bliver det meget bedre, skriver Mobilsiden.

I dag er overgangen fra én Android-enhed til en anden stadig mere besværlig end på iPhone. Det gælder særligt fordi ikke alt kommer med automatisk. Men den nye backupfunktion vil gøre det langt nemmere at tage hele din mobiloplevelse med til din næste telefon. Dette helt uden kabler eller eksterne apps.

Ifølge mediet tyder alt på, at du også kan vælge specifikke filtyper, der skal sikkerhedskopieres, hvilket gør det nemmere at styre både data og lagerplads. Det er et stort skridt i retning af den slags fleksible, brugervenlige backup-løsninger, som Apple-brugere længe har haft adgang til.

Hvornår kommer det til Android?

Google har endnu ikke meldt en præcis dato ud for, hvornår funktionen bliver tilgængelig for alle. Alle tegn peger dog på, at udrulningen er nært forestående.

Android-brugere har ventet længe, men nu ser det altså endelig ud til, at skyen bliver lige så tryg og komplet som telefonen selv.

Apple med stor gave til alle iPhone-brugere