‘En ligvogn er også kommet nu’

En ligvogn er ankommet til stedet og har fragtet en afdød person væk, lyder det fra Presse-fotos.dks udsendte, som er til stede ved en større politiaktion. Nu bekræfter politiet

Søndag eftermiddag og aften har brandvæsen sammen med en større mængde politistyrker og lægepersonale været til stede omkring en døgninstitution.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.

“En ligvogn er også kommet. Der er tilsyneladende fundet en død inde på adressen,” lyder det.

“Desuden foretager politiets teknikere undersøgelser.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her bliver afdøde hentet af en ligvogn – se flere billeder nederst

Udrykningen er foregået omkring døgninsitutionen Snåstrup Vestergård på Silkeborgvej i Aarhus-bydelen Harlev J.

Den første alarm lød på røgudvikling fra døgninstitutionen, men da brandvæsenet ankom, fandt de en død mand.

Det oplyser Morten Hansen, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

I forbindelse med Østjyllands Politis efterforskning har det senere vist sig, at han er død af naturlige årsager.

Vagtchef Morten Hansen understreger i den forbindelse, at dødsfaldet efter alt at dømme ingen sammenhæng har med meldingen om røgudvikling.

Manden er født i 1968, og afdødes pårørende er underrettet.

Meldingen om røgudviklingen indløb i første omgang i forbindelse med et oliefyr.

Der er ingen fare på eller omkring stedet.

Den afdøde mand blev hentet med ligvogn søndag klokken 15.34. Presse-fotos.dks udsendte har været i kontakt med kilder på stedet, der fortæller, at der formentlig er tale om et hjertestop.

Flere steder i landet vil der natten til mandag og i løbet af mandagen falde sne, lyder det i flere pronogser. Det vil være sæsonens første sne

Adskillige politifolk til stede ved institutionen.