Både politi og ambulancepersonale er fremme på en villavej, hvor der oprindeligt var meldinger og røgudvikling fra et hus.
Søndag formiddag er politiet og en ambulance rykket ud til et hus, hvor der var meldinger om brand.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte skulle der være røgudvikling fra adressen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ved beredskabets ankomst kunne det konstateres, at hændelsen ikke var så alvorlig som først antaget.
Ifølge vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Henriksen, er der tale om en røgalarm, der har udløst udrykingen.
Efterfølgende er huset, der ligger i Tarp nord for Esbjerg, blevet luftet ud, men der er umiddelbart ingen meldinger om brand.

