Emilie Mengs mor går nu ind i en sag mod den en ny dokumentar om morderen Philip Westh, som slog hendes datter ihjel
Om få dage udkommer den helt nye Netflix-dokumentar med titlen ‘En ven, en morder’ – og den har allerede fået sindene i kog.
Dokumentaren handler om, hvordan det har været for morderen Philip Wesths venner at være ven med den 34-årige drabsdømte, der blandt andet har slået Emilie Meng ihjel samt foretaget mange og voldsomme seksuelle overgreb på en 13-årig pige fra Kirkerup.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Står det til Emilie Mengs mor og hendes bistandsadvokat Mai-Britt Storm Thygesen, skal dokumentaren aldrig at sendes ud.
“Det er så alvorlig en sag og situation. Det skal ikke være noget, man sidder med popcorn og sodavand og ser på Netflix,” siger Mai-Brit Storm Thygesen til TV2 Øst.
Hun har sammen med moren kæmpet for at forhindre, at dokumentaren kommer ud.
Det har de blandt andet gjort ved at kontakte ledelsen i Netflix direkte for at gøre det klart, at de er imod dokumentaren.
Netflix har i den forbindelse tilbudt Emilie Mengs familie at se dokumentaren, inden den får verdenspremiere – men det tilbud har de takket nej til, fordi det vil rive op i en stor sorg, forklarer Mai-Brit Storm Thygesen.
Medskaberen af dokumentaren Bo Norström Weile fra GODT Media, som har produceret filmen for Netflix, oplyser til TV 2 Øst, at dokumentaren viser, hvordan alvorlige forbrydelser begået over en årrække ryster et lokalsamfund og sender en tæt vennegruppe ud i chok og livskrise, da det går op for dem, at gerningsmanden er deres allernærmeste ven.
‘Fokus er ikke på forbrydelserne isoleret set, og vi har anonymiseret ofrene (Phillip Wesths ofre, red.) af hensyn til dem og deres pårørende,’ skriver medstifteren i et svar til mediet.



