Mandag kan danskerne vaske tøjet, tage opvasken eller oplade al elektronik til billige penge. Dagens elpriser er nemlig banket i bund.
Mandagens vejr gør, at danskernes elpriser er i bund. Det kan være til stor gavn for mange forbrugere. Mandagen byder på både sol og blæst og det betyder, at der kan spares penge.
Men de billige priser kommer ikke til at vare ved og senere mandag stiger prisen. Det kommer til at være en del dyrere at sætte en vask over.
Prisen pr. kilowatt-time kommer til at ligge lige omkring 0 kroner det meste af dagen, og derfor skal man have sat vasken over eller oplade elektronikken inden dagens elpriser igen skyder i vejret.
Det skriver TV 2.
Elpriser i bund det meste af dagen
Skal du udnytte de billige elpriser, så skal det gøres inden klokken 18, lyder opfordringen. Priserne kommer til at stige herfra og mellem klokken 20 og 22 kommer det til at være dyrest at bruge strømmen.
Efter klokken 18 kommer prisen til at ligge på omkring 1,38 kroner for en kilowatttime.
Der skal naturligvis fortsat betales afgifter og tariffer på strømmen, hvilket betyder, at der er tale om rå elpriser, som ligger omkring 0 kroner det meste af dagen.
Den billige strøm gælder over hele landet og derfor kan både Københavnere, jyder og fynboere nyde godt af den billige strøm.
Derfor bør du aldrig vælge disse sko i flyet: Stewardesse forklarer