Dansk madkultur rykker nu helt ind i klasselokalet. Fødevareminister Jacob Jensen (V) har lanceret et nyt undervisningsmateriale til madkundskabsfaget i grundskolen. Materialet bygger på projektet Fortiden i Fremtidens Mad, hvor danskerne har bidraget med over 1.000 opskrifter, minder og madtraditioner.
Formålet er at give eleverne indsigt i de råvarer og tilberedningsmetoder, der har præget det danske køkken, og samtidig inspirere til en mere sæsonbetonet og lokal tilgang til maden.
Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
”Mad er ikke bare noget, vi spiser – det handler også om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvordan vi er forbundne. De over 1000 opskrifter, som danskerne har delt med mig, er et stykke levende kulturarv, og jeg er stolt over, at vi nu giver den videre til næste generation,” siger Jacob Jensen.
Ministeren peger på, at børn i dag i mindre grad deltager i madlavning derhjemme. Med det nye materiale håber han at vende udviklingen:
”Det nye materiale skal derfor både give indsigt og appetit, og netop den kombination er i mine øjne afgørende, hvis vi vil ruste vores børn og unge til at forstå og videreføre dansk madkultur med respekt for fortiden og med blik for fremtiden”
Lanceringen fandt sted på Det Grønne Museum, hvor skoleelever fik mulighed for at afprøve retter fra materialet. Undervisningsforløbet er målrettet 5.-6. klasse og rummer otte moduler, der hver fokuserer på særlige sæsoner og fødevaregrupper.
Et problem i danske hjem
Undervisningsmaterialet lægger sig tæt op ad de officielle mål for faget madkundskab og kan bruges som en praktisk genvej ind i fagets formål: ’Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed’ – og i sidste ende kunne træffe egne, begrundede madvalg.
Samtidig taler materialet ind i en dokumenteret udfordring i danske hjem: færre børn kommer med i køkkenet, og de hjemmelavede måltider fylder mindre. Madkulturens landsdækkende undersøgelse Madkultur22 opsummerer udviklingen nøgternt:
’Mindre hjemmelavet mad, flere færdigretter og færre børn i køkkenet.’
Den peger også på, at børns deltagelse efter coronanedlukningerne nu har ramt et nyt lavpunkt. Det styrker relevansen af at arbejde mere systematisk med maddannelse i skolen.
Også forbindelsen til sæson og lokale råvarer er udfordret. I Madkultur23 konkluderes det, at ’Sæsonens råvarer fylder mindre på tallerkenen’, og at ’der er færre sæsonvarer og lokale produkter i vores aftensmåltider i 2023 end tidligere’. Et undervisningsforløb, der kobler historiske opskrifter til årstidens råvarer, kan dermed give eleverne konkrete greb til at handle mere bevidst – både kulturelt og bæredygtigt.