Beredskabet rykkede onsdag ud til en ulykke, hvor en lastbil ikke længere kunne fortsætte sin færd. Ulykken var ellers ikke alvorlig, men det el-drevne køretøj fik alligevel store udfordringer, da det blev ramt uheldigt.
Onsdag formiddag måtte beredskabet rykke ud til en ulykke, hvor en personbil og lastbil var indblandet.
Ved ulykken skulle personbilen have strejfet den eldrevne lastbil, og det gjorde, at lastbilen ikke på egen hånd kunne komme væk.
Derfor måtte beredskabet bugsere den væk fra vejen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ved ulykken blev lastbilen ifølge indsatslederen ved Trekantbrand ramt uheldigt, så et kabel blev revet over. Det gjorde, at lastbilen ikke længere kunne køre.
Beredskabet måtte også på en oprydningsarbejde ved ulykkesstedet, da der var rendt kølervæske ud på vejbanen.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Ulykken fandt sted ved Hedegaardsvej i Asperup på Fyn. Her er lastbilen nu blevet trukket ud i rabatten, så andre trafikanter kan passere.
En lastbil forulykkede i sidste uge, hvor den væltede ned i en å. Efterfølgende blev den plyndret af flere personer. Læs den historie her.
Rema 1000-lastbil væltede af vejen: Så blev den plyndret





