Genopdragelsesrejser bruges stadig som kontrol i parallelsamfund. Nye tal viser, at myndigheder i 2024 registrerede over 50 nye sager.
Det handler – ret simpelt – om ære. Om kollektivet over individet. Om islamiske værdier over de danske, demokratiske værdier. Om parallelsamfundenes jerngreb, sådan indleder TV 2 Østjylland deres artikel, om de evigt gentagende problemer vi ser herhjemme.
Henrik Kokborg har i mere end to årtier arbejdet som selvstædnig integrationsrådgiver. Han har undervist socialrådgivere, lærere og andre fagfolk i hele landet om integration, og han tøver ikke med at kalde problemerne med negativ social kontrol for dybt alvorlige.
Det gør han i en længere artikel fra TV 2 Østjylland.
Han har mødt unge, der har mærket konsekvenserne helt tæt på – børn og teenagere, som er blevet sendt på såkaldte genopdragelsesrejser.
I flere tilfælde har han selv været med til at få piger hjem fra Mellemøsten, hvor de mod deres vilje var blevet efterladt hos ukendte familiemedlemmer.
“Problemerne har eksisteret i 40 år, så vi er nødt til at forstå, at der er tale om kulturelle og religiøse problemer i parallelsamfundene, hvis vi rent faktisk skal lykkes med at ændre noget. Også selvom det kan være en ubehagelig sandhed”, siger Henrik Kokborg.
Blikskur i Somalia
Ifølge TV2 Østjylland står flere unge nu frem og fortæller, hvordan de blev sendt væk, fordi de var blevet betragtet som “for danske”.
En af dem er Essa Mohamed. Han var kun 12 år, da hans far efterlod ham i Somalia i hele tre år.
Han boede i et blikskur hos en bedstemor, han aldrig havde mødt, i et land, han næsten ikke huskede.
“Jeg tror, min far gjorde det, fordi jeg havde for mange danske venner og talte for meget dansk”, siger Essa Mohamed i podcasten Barn i lænker.
Nye tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration viser, at myndighedernes sikkerhedskonsulenter i 2024 modtog 52 nye henvendelser om genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold.
Ifølge Kokborg er forklaringen, at ære og kollektivets interesser i visse miljøer vægter højere end individets rettigheder. Han mener, at det kan være livsfarligt for unge at vælge deres egen vej:
Ifølge islamforsker Jesper Petersen fra Københavns Universitet sker genopdragelsesrejser typisk i familier, hvor status og ære er afgørende.
Pres kan komme både fra naboer, netværk og familiemedlemmer i udlandet, og det kan betyde, at unge i Danmark tvinges af sted.
Overstråler danske værdier
Henrik Kokborg peger på, at truslen alene kan være et stærkt våben. For selvom det kun er et mindretal, der rent faktisk bliver sendt, ved mange unge i parallelsamfund, at muligheden er reel. Og den viden kan i sig selv få dem til at rette ind.
Spørgsmålet er dog, om rejserne virker. Ifølge Jesper Petersen er svaret nej. Tværtimod kan de have ødelæggende konsekvenser.
Han fortæller, at rejserne sjældent har den ønskede disciplinerende effekt. Det endre ofte katastrofalt for de unge, da de allerede er en del af dansk ungdomskultur. Mange får alvorlige traumer med sig hjem, forklarer han.
Henrik Kokborg oplever samtidig, at de såkaldte parallelsamfund ikke svækkes, men tværtimod vokser og bliver styret af stærke familieklaner. Han ser i stigende grad, at også andengenerationsindvandrere sender deres børn af sted.
“Disse miljøer oplever, at deres værdier er de danske overlegne, så der er et kulturelt pres for at modarbejde integration og stå i opposition til det danske samfund”, siger han.
Henrik Kokborg oplever, at der i disse år er en voksende gruppe, der integrerer sig. Men han oplever også, at såkaldte parallelsamfund, som for eksempel Gellerupparken i Aarhus Vest, ‘vokser og bliver mere cementerede og topstyrede af familieklaner’.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Han understreger, at der ikke findes nogen hurtige løsninger. Hvis noget skal ændres, kræver det ifølge ham en massiv forebyggende indsats, helt ned i daginstitutionerne, hvor børn tidligt socialiseres ind i æreskulturen.
Og så skal der, ifølge Kokborg, gøres op med den berøringsangst, han oplever hos fagfolk:
Han forklarer, hvordan mange mennesker undlader at spørge ind eller handle, fordi de er bange for at blive beskyldt for racisme.
Det er netop den berøringsangst, der gør, at de unge bliver svigtet siger han.