Eftersøgt bandemedlem anholdt i Københavns Lufthavn

Drama i lufthavnen.

Torsdag eftermiddag er et eftersøgt bandemedlem blevet anholdt, da han landede i Kastrup Lufthavn.

Det drejer sig om en 26-årig mand, der er leder af en lille afpresningsbande.

Den bande har stået bag et angreb med håndgranat på en lejlighed i sommer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Angrebet fandt sted ved en lejlighed i Malmø, og det er en svensk mand, der nu er blevet anholdt i lufthavnen.

Det skriver flere svenske medier, herunder Aftonbladet og Sydsvenskan.

‘Denne person er nu varetægtsfængslet for grov afpresning,’ sagde anklager Emma Carlsson til Sydsvenskan.

Lige nu er den danske reaktionspatrulje, ROMEO, i gang med en menneskejagt, hvor patruljen har standset flere tog på Københavns Hovedbanegård, mens betjente går rundt med trukne automatvåben på perronen og leder efter en mand.

Politiet er også hastet ud til Københavns Lufthavn i forbindelse med den dramatiske hændelse. Det vides dog ikke, om anholdelsen af den svenske bandeleder og situationen på Hovedbanegården har noget med hinanden at gøre.

LIGE NU: Politiet trækker våben på Hovedbanegården