Onsdag aften gik politiet ud med en efterlysning af en kvinde, der sidst var sidst dagen forinden. Natten til torsdag blev hun fundet og hastet på sygehuset.
Politiet efterspurgte onsdag aften offentlighedens hjælp til at finde en 92-årig kvinde, der set var set tirsdag ved 17-tiden.
‘Vi er bekymrede for, om hun kan tage vare på sig selv,’ skrev vagtchefen i den forbindelse på det sociale medie X.
Natten til torsdag blev hun fundet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I opslaget, hvor Midt- og Vestsjyllands Politi efterlyste den ældre kvinde, blev hun beskrevet som værende ‘godt gående’.
Borgere i Tjørring-området blev desuden opfordret til at kigge efter hende i carporte, garager skure og lignende.
Kvinden blev dog fundet af en hundepatrulje i et vådområde, der er et område, hvor vandstanden befinder sig lige under jordens overflade. Det kan også være et område, hvor der er op til seks meter dybt.
’92 årige fra Tjørring ved Herning fundet i live af hundepatrulje i vådområde ved Gilmosevej,’ skrev Midt- og Vestjyllands Politi i en ny opdatering på X klokken 00.43.
Af politikredsen blev hun beskrevet som ‘kraftigt nedkølet’, hvorfor hun blev kørt direkte på Gødstrup Sygehus efterfølgende.
‘Familien er underrettet,’ lød det afslutningsvist.
Kvindens nuværende tilstand er ukendt.
Opdatering:
Torsdag formiddag oplyser politiet, at kvinden er afgået ved døden. Det kan du læse mere om lige her.