Tirsdag aften er politiet ude med en efterlysning af en 17-årig pige, som angiveligt har forladt sit hjem i nedtrykt tilstand.
Opdateret 20.56:
‘Opdatering på efterlysning af den forsvunde pige, der er gået fra hjemmet i Jerslev. Hun er fundet i god behold og bragt tilbage til pårørende’, skriver Nordjyllands Politi på X.
Efter hun er fundet i god behold har vi fjernet billedet og beskrivelser af den tidligere forsvunde pige.
Den unge teenagepige er gået fra sit hjem omkring klokken 15.00 i dag.
Hun er gået fra adressen i Jerslev og er ikke set siden. Det vækker bekymring, da pigen er gået hjemmefra i nedtrykt tilstand.
Både de pårørende og politiet er bekymrede for hende.
‘Vi har en formodning om, at hun kan være kørt med offentlig transport fra området, og måske søgt mod Aalborg eller Brønderslev, hvorfor borgere her bedes kontakte 114 hvis de ser hende’, skriver Nordjyllands Politi på X.
Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du har oplysninger, har set eller ved hvor Esther befinder sig.