En heldig dansker går lige nu rundt i landet helt uvidende om, at vedkommende snart kan indløse et tocifret millionbeløb.
Det kan blive en ekstra god søndag for en dansker.
Søndag efterlyser Danske Spil nemlig en person, der har ramt rigtig på en lottokupon, men stadig ikke har indløst den.
Derfor går en dansker lige nu rundt uvidende om, at vedkommende snart kan kalde sig selv for millionær.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Alle syv vindertal blev ramt, og derfor personens kupon er derfor svimlende ti millioner kroner værd.
Ti millioner kroner, der går til personen helt skattefrit, lyder det fra Danske Spil.
Men vedkommende mangler som sagt fortsat at blive fundet, og derfor oplyses det nu, hvor den heldige vinder har købt sin kupon henne.
Det drejer sig om Min Købmand Hvidbjerg på Næssundvej i Karby, lyder det. Vindertallene for lørdag var 4, 7, 12, 13, 16, 25, 29.
“Så hvis man har lagt vejen forbi den butik, hvor millionkuponen er købt, kan det være en god idé at tjekke sin kupon en ekstra gang – den kan være ti millioner kroner værd,” lyder det fra Danske Spil i en pressemeddelelse.
Det er dog ikke kun en enkelt dansker, der har været heldig.
Danske Spil oplyser, at to andre også har vundet et millionbeløb, efter at de vandt i ‘Millionærchancen’.
De to millionkuponner blev købt i Føtex på Bankagervej i Horsens og i Q8 på Hobrovej i Aalborg. Begge vindere står nu til at få en million kroner.
“Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os,” fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.

