Efter voldstrusler: 15 skoler og børnehaver holder lukket

15 skoler og børnehaver i den svenske by Borlänge vil onsdag holde lukket.

15 skoler og børnehaver i den svenske by Borlänge holder onsdag lukket på grund af en potentiel trussel om vold.

Beslutningen er truffet af Borlänge Kommune, som oplyser, at det sker som en sikkerhedsforanstaltning.

Det skriver Aftonbladet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

’Vi har valgt at handle proaktivt. Vores fokus er at garantere et trygt miljø for vores elever og medarbejdere, og mens vi venter på afklaring af situationen, holder vi derfor udvalgte skoler lukket,’ siger kommunaldirektør Jörgen Olsson i en pressemeddelelse.

Lukningen omfatter både børnehaver, folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Kommunens kriseorganisation er samtidig aktiveret, og der arbejdes i tæt dialog med politiet.

’Der vil ikke finde nogen undervisning eller pasning sted i lokalerne på de skoler, der er lukket,’ fremgår det af meddelelsen.

Kommunen har ikke oplyst nærmere om truslens karakter.

Se også
14-årig dansk dreng fundet død i Italien