Kvinden blev efter ulykken fløjet til Rigshospitalet.
Det var yderst dramatiske scener, der udspillede sig torsdag aften.
Her måtte politiet rykke ud til en brand i et stuehus, som skulle være noget værre end først antaget. En person i huset hørte noget, der lød som en eksplosion.
Da personen kom ud fra boligen, kunne vedkommende se flammer, og trappen var spærret af ilden.
‘Vi ved ikke hvordan, men det lykkedes manden at komme ind igennem et gavlvindue,’ siger Thomas Hald, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi. Det skriver TV Midtvest.
Manden fik fik alarmeret ejeren, som skulle have brugt en rendegraver til at løfte den tilskadekomne person ned fra huset.
Da politi og brandvæsen ankom, blev der straks ydet førstehjælp på adressen ved Breum nord for Skive.
En kvinde af kenyansk afstamning var svært tilskadekommen og blev senere fløjet til Rigshospitalet.
Ifølge mediet er der ikke kommet nogen opdatering på kvindens tilstand.
Klokken 22:40 opstod der så igen brand i bygningen, som brandvæsnet senere fik kontrol over. Branden blev endeligt slukket klokken 04:40.