Efter trusler om enormt angreb: Nu melder Trump ud

USA’s præsident har længe truet med at angribe landet og har oprustet militært nær landets kyst.

Donald Trump har i lang tid haft sit fokus på Grønland og Arktis.

Men efter præsidenten meget omtalte møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har han vendt sin opmærksomhed en anden vej.

Denne gang mod Mellemøsten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger lørdag, at Iran er i gang med at forhandle med USA efter længere tids spændinger mellem de to lande.

– Iran taler med os, og vi må se, om vi kan gøre noget – ellers må vi se, hvad der sker. Vi har en stor flåde på vej derud, siger Trump til Fox News ifølge nyhedsbureauet AFP.

– De forhandler, tilføjer Trump.

Trump har truet med at gribe militært ind i Iran, efter at tusindvis af demonstranter er blevet dræbt under protester mod præstestyret i landet.

Den amerikanske præsident siger, at USA’s allierede i Mellemøsten ikke bliver informeret om planer om eventuelle angreb mod Iran af sikkerhedshensyn.

– Altså, vi kan ikke fortælle dem planen. Hvis jeg fortalte dem planen, ville det næsten være lige så slemt som at fortælle dig planen – faktisk kunne det være værre, siger han i interviewet med Fox News ifølge AFP.

USA har på det seneste oprustet i regionen og har sendt hangarskibet USS “Abraham Lincoln” nær Irans kyst.

Det har skabt spekulationer om, hvorvidt USA forbereder en større aktion i Iran.

Da Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, blev taget til fange i en storstilet amerikanske militæraktion i begyndelsen af januar, skete det netop efter måneders militær oprustning fra amerikanerne ud for Venezuelas kyst.

Donald Trump ønsker, at Iran kommer kommer til forhandlingsbordet omkring en atomaftale.

Se også
Atomchok i Norden: Det utænkelige bliver nu alvor

Korte videoer