Et forfærdeligt terrorangreb i Sydney har kostet mindst 11 personer livet. Nu reagerer det danske politi og øger sikkerheden. I afspilleren øverst i artiklen kan du se et sammenklip af de forfærdelige scener på Bondi Beach i Australien.
Det meste af søndagen har hele verdenen kunnet følge med i de foruroligende billeder og videoer fra Bondi Beach, der ligger i Sydney i Australien.
I skrivende stund er meldingen, at to mænd har dræbt mindst 11 personer og såret 29 i det store terrorangreb.
Ifølge flere medier skulle målet for de to mænds angreb være et jødisk arrangement, der blev afholdt på stranden.
Målet får nu også det danske politi til at reagere.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Kredsene får at vide, at det har fundet sted, og hvis man har arrangementer eller lokationer, der kunne være kritiske, så skal man være opmærksom,’ oplyser Rigspolitiet til TV 2.
Det gælder blandt andet den jødiske synagoge i Krystalgade i det indre København, hvor man vil være ekstra opmærksomme.
Søndag markerede den første ud af otte dage, hvor den jødiske højtid hanukkah skulle fejres. Det var i den forbindelse, at arrangementet blev afholdt på stranden under navnet ‘hanukkah by the sea’.
Forskellige medier melder, at op mod 2.000 jøder skulle have være samlet på Bondi Beach, der er en enormt populær strand og turistattraktion i Australien.
Presse-fotos.dk har hele dagen fulgt intensivt med i det forfærdelige angreb, der måske kunne være endt endnu værre, hvis en civil mand ikke havde overmandet en af terroristerne. Det kan du se og læse mere om her eller øverst i artiklens afspiller.