Gruppen Kenny, der består af to af landets mest populære musikere Gilli og Benny Jamz, optræder lørdag aften på Roskilde Festival. Her har succesduoen indtaget Orange Scene, blandt andet med et budskab, der tidligere på ugen har skabt stor debat.
“Fri Palæstina, fri Palæstina, fri Palæstina.”
Sådan lyder det fra både Gilli, Benny Jamz og mange af de tusindevis af tilskuere, der lørdag aften er stimlet sammen foran Orange Scene på Roskilde Festival.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De to populære musikere gik på scenen klokken 20 som duoen ‘Kenny’, efter de for omkring et år siden udgav albummet af samme navn.
Begge kunstere er bedst kendt for deres soloprojekter, men alligevel har den legendariske festival booket dem ind til en fælles koncert.
De kom frem i start 10’erne i kollektivet B.O.C (der også tæller store navne som Kesi og Noah Carter) – lyden var ‘grimy’, de lavede både beats og musikvideoer selv og var ligeglade med hvad folk tænkte.
Og noget tyder på, at mentaliteten ikke har forladt, hverken Gilli eller Benny Jamz.
Tidligere på ugen skabte det irske band Fontaines D.C. en vanvittig røre, da de under deres koncert på Orange Scene, forvandlede stedet til en Palæstina-demonstration.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fik både Berlingskes chefredaktør Tom Jensen til at kalde Roskilde Festival ‘radikalt forandret‘ og ifølge samme medie kaldte Israels ambassade i København det ‘dybt bekymrende‘.
Alligevel kastede menneskedemængderne foran en – ifølge vores udsendte – helt proppet Orange Scene, to fingre op og råbte “fri Palæstina” på de to musikeres opfordring.
Alt tyder da også på, at et frit Palæstina ligger flere af de danske musikere på sinde.
Den 4. juli gik selvsamme Gilli sammen med Miklo og Guleed om nummeret ‘Generation Gaza’.
På Instagram-siden ‘generationgaza‘ står det oplyst, at alt profit fra sangen bliver doneret til Gaza.
Kvinder udsat for alvorlig forbrydelse på Roskilde Festival.
