Efter massiv interesse i Grønland: Vil indføre dette i grundskolen

“Den nuværende verdenssituation sætter demokratiet under pres. Uroen i verden minder os om, at sammenhold ikke er en selvfølge, men noget, der skal holdes fast i,” siger børne- og undervisningsministeren.

Det danske demokrati og den danske frihed er under pres.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Derfor er der behov for at indføre noget nyt i den danske grundskole, der værner om begge dele.

Det nye er en temauge.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye opfordrer til, at landets skoler har mere fokus på Rigsfællesskabet.

“Den nuværende verdenssituation sætter demokratiet under pres. Uroen i verden minder os om, at sammenhold ikke er en selvfølge, men noget, der skal holdes fast i. Der er brug for at styrke rigsfællesskabet, og det arbejde starter i skolen”, siger Mattias Tesfaye.

Det skal blandt andet ske gennem en ny temauge i grundskolen, der kommer til at gå under navnet “Rigsfællesskabsugen”.

Ugen skal øge børn og unges kendskab til rigsfællesskabet og henter inspiration fra Uge Sex.

Deltagelse vil være frivillig for skolerne, lyder det, og den første Rigsfællesskabsuge forventes at blive afholdt i uge 46.

I pressemeddelelsen præsenterer ministeren flere initiativer, herunder studieture på tværs af rigsfællesskabet og mere obligatorisk undervisning om rigsfællesskabet.

De nye initiativer kommer kort tid efter, at Grønland har fået massiv international opmærksomhed.

Blandt andet fordi USA´s præsident Donald Trump i det nye år har gentaget sit ønske om amerikansk ejerskab over landet.

Lige nu afsøger en arbejdsgruppe løsninger mellem Danmark, Grønland og USA, som alle parter kan acceptere.

Se også
Lars Løkke melder ud om valgstart