Efter kritik af Jes Dorph-sag: DD vil skære Kvinfo fra finansloven

Danmarksdemokraterne mener, at KVINFO undergraver tilliden til de danske domstole.

KVINFO skal ikke have bevillinger fra finansloven.

Sådan lyder det fra Danmarksdemokraterne.

Partiets ligestillingsordfører, Kim Edberg, fortæller til TV 2, at partiet har fremsat et forslag, der fjerner Danmarks videnscenter for køn og ligestilling fra finansloven 2027.

Begrundelsen er, at KVINFO, ifølge DD, undergraver de danske domstole.

Det handler konkret om Jes Dorph-sagen, hvor KVINFOs direktør, Henriette Laursen, kritiserede, at dommen blev afsagt af fem mænd.

Kritikken rejste hun blandt andet i et opslag på Facebook.

“Men kan vi ikke forlange, at en af landets bærende institutioner også har øje for al den forskning og alle de analyser, der viser, at mangfoldigt sammensatte teams præsterer bedre? Eller er Højesteret den eneste institution, der ikke behøver at se på sig selv og være bevidst om blinde vinkler og ubevidste bias?” skrev hun i december.

I sidste uge var direktøren igen involveret i en pulserende debat. Denne gang om snerydning.

For er snerydning sexistisk?

Se også
Forbund: Snerydningen i Danmark er sexistisk

Et spørgsmål, de fleste formentligt ikke havde en holdning til for to uger siden.

Men det fik mange, da formanden for Cyklistforbundet, Jens Peter Hansen, bragte det op i et interview med Radio IIII.

“Snerydning tilgodeser det ene køn frem for det andet,” lød det blandt andet.

Problemet ligger i, at snerydning prioriteres på veje frem for cykelstier. Ifølge en svensk undersøgelse er det overvejende mænd, der tager bilen, og derfor tilgodeses de, lyder forklaringen.

Den holdning bakkede Henriette Laursen også op om. Hun mener, at køn spiller en afgørende rolle for valg af transportmiddel. Derfor er det mere til fordel for mændene, når vejene prioriteres.

Se også
Regeringen tager nye midler i brug: Nu rammer det disse familier

Korte videoer