Efter knap ti års fravær: Dansk legende gør comeback

Arkivfoto: Susse Wold til premieren på Matador Musical i 2024.

Skuespilleren indtager rollen som Mrs. Higgins i MY FAIR LADY, der får premiere på Det Ny Teater til februar.

Susse Wold har været væk fra teatret i næsten ti år – men nu vender hun tilbage til den store scene.

Hun skal nemlig spille rollen som Mrs. Higgins, når Det Ny Teater indspiller musicalklassikeren MY FAIR LADY til februar.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Have Kommunukation.

Her skal Susse Wold spille Mrs. Higgins over for Peter Plauborg, der spiller hendes søn Henry Higgins. Eliza Doolittle spilles af Sofie Topp-Duus og hendes far, skraldemanden Alfred P. Doolittle, spilles af Tommy Kenter.

Selvom det er otte år siden, Susse Wold sidst stod på scenen – dengang sammen med sin mand Bent Mejding i ‘Kærestebreve’ – ser hun med stor glæde frem til endnu en gang at indtage rampelyset på Det Ny Teater:

”Da jeg blev spurgt, om jeg ville spille Mrs Higgins i My Fair Lady, blev jeg overrasket og utrolig glad. Mit forhold til Det Ny Teater har altid været noget helt specielt. Og at skulle være en del af det store fællesskab, det er at skabe en forestilling, er noget som allerede nu har skabt lys og glæde i mit liv,” udtaler Susse Wold.

Et livslangt forhold til Det Ny Teater

Susse Wold vender hjem til en scene, hun kender indgående.

Hendes relation til Det Ny Teater strækker sig over årtier og begyndte helt tilbage i 1958, hvor hun debuterede i ‘Bagtalelsens Skole’. Dengang markerede hun sig hurtigt som en af dansk teaters mest markante skuespillere

Siden de unge år på netop denne scene har Susse Wold spillet en lang række hovedroller i alt fra klassiske dramaer og lystspil til absurd teater og operetter. Publikum vil måske huske hende fra ‘Frøken Nitouche’ i 1972, og senest stod hun på Det Ny Teaters scene i 2017 i den anmelderroste opsætning af ‘Kærestebreve’.

Teaterdirektør Kasper Beknes glæder sig over, at Susse Wold igen bliver en del af Det Ny Teaters ensemble:

“Vi er fantastisk glade for, at Susse Wold har valgt at takke ja til at medvirke i My Fair Lady. Vi glæder os til, at publikum til næste forår kan opleve en af dansk teaters største scenekunstnere,” siger han.

I alt mere end 50 medvirker i Det Ny Teaters overdådige opsætning af musicalklassikeren MY FAIR LADY, der er baseret på George Bernard Shaws skuespil ‘Pygmalion’.

MY FAIR LADY får premiere den 5. februar 2026. Du kan læse mere om musicalklassikeren her.

Skuespiller Peter Mygind bliver vært, når SERIES AWARDS 2025 afholdes i Aarhus den 6. november som en del af den nordiske festivaluge for tv-serier.