Efter drab og forbud: Rasmus Paludan brænder koranen foran ambassade

Rasmus Paludan er lørdag ude med en demonstration, som var planlagt til i går. Men Københavns Politi gav ham et påbud mod at demonstrere, nu gør han det så i dag.

Ovenpå mordet af koranafbrænderen Salwan Momika, havde Rasmus Paludan planlagt at demonstrere fredag.

Det ville Københavns Politi ikke høre tale om, og de nedlagde derfor et påbud over for politikeren.

I dag har han så taget opstilling foran Tyrkiets ambassade, hvor han endnu en gang vil demonstrere mod den danske koranlov og hvad der følger med.

Demonstrationen kommer i kølvandet på det voldsomme drab på islamkritikeren Salwan Momika, som blev brutalt myrdet torsdag aften i Sverige.

Rasmus Paludan kendte Salwan perifært, og han har fortalt, hvordan han begræder hans død og tingene som ligger bag det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ovenpå påbuddet gav Rasmus Paludan udtryk for sin frustration omkring det danske politi og deres manglende mod, til at vogte over ytringsfriheden.

“Hvor der er vilje er der vej, hvis man virkelig går op i demokratiet,” sagde Rasmus Paludan, som ikke var tilfreds med at have fået forbud mod at demonstrere.

Ovenpå mordet og påbuddet fra det danske politi, er Rasmus Paludan derfor ude at brænde en koran af foran den tyrkiske ambassade i København.

Han skulle eftersigende fortsætte turen rundt til nogle forskellige ambassader, hvis politiet tillader det i dag.

Du kan læse mere om, hvad Rasmus Paludan tænker om politiets syn på den danske ytringsfrihed, da Presse-fotos.dk tog en snak med politikeren.