Efter dødsulykke: Hovedstadens Letbane kører nu første tur

Trods en tragisk testkørsel med dødelig udgang tidligere på måneden åbner Hovedstadens Letbane som planlagt på søndag. Her kan de første passagerer stå på mellem Glostrup og Ishøj omkring klokken 11.

Letbanen kommer til at strække sig fra Lundtofte Station i nord til Ishøj Station i syd og skal binde hovedstaden tættere sammen. Første etape står nu klar til at tage imod passagerer, selvom testperioden fik en dramatisk afslutning.

I begyndelsen af oktober mistede en cyklist livet i forbindelse med en testkørsel i Glostrup. Ulykken førte dog ikke til, at Trafikstyrelsen trak sin sikkerhedsgodkendelse tilbage, og derfor bliver åbningen gennemført som planlagt.

Det fremgår af en pressemeddelelse

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Fint politikerbesøg ved åbningen

Gratis cykler og hurtigere rejser

‘Letbanen bliver en vigtig del af hverdagens transport for mange tusinde mennesker. Den gør det hurtigere og mere komfortabelt at komme rundt i hovedstaden. Samtidig bliver det gratis at tage cyklen med, så flere nemt kan kombinere deres rejse,’ siger Jakob Thomasen, bestyrelsesformand i Hovedstadens Letbane.

Han understreger, at dagen først og fremmest handler om at fejre, at visionen endelig er blevet virkelighed.

Indvielsen vil dog i første omgang være forbeholdt ejerkredsen og samarbejdspartnerne bag projektet, som skal have en officiel prøvetur, før dørene åbnes for offentligheden.

Letbanen forventes at blive et fast transportmiddel for op mod 14 millioner passagerer om året fra 2031 og frem – og bliver dermed et af de største kollektive trafiksatsninger i nyere tid.

Udvist forældrepar opsøger mishandlede døtre: Politikere raser