Efter brud på dyrevelfærdsloven: Kvinde holder stadig dyr i hjemmet

Onsdag starter en retssag ved Retten i Hjørring, hvor en 44-årig landbrugsejer fra Brønderslev er tiltalt for stadig at holde husdyr, på trods af hun måneden forinden var blevet frataget retten til at gøre det i to år.

Sagen, der indledes onsdag, tager udgangspunkt i et kontrolbesøg 7. november 2024, hvor myndighederne ifølge anklageskriftet fandt 15 køer og syv heste på hendes gård, skriver Ritzau.

Dyrene gik på en fold med mudder og betonbrokker, hvor der var adgang til områder, hvor der stod kar med skarpe jernkanter, gamle landbrugsmaskiner og farligt staldinventar.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Ifølge tiltalen havde hestene og køerne kun adgang til vand et sted. Her skulle de gå igennem ujævnt terræn fyldt med betonbrokker, hvilket udgjorde en risiko for at dyrene kunne komme til skade.

Ifølge anklagen efterlevede kvinden ikke en dom, som hun fik i september 2024, hvor hun i Højesteret blev idømt 50 dages fængsel og frakendt retten til at holde husdyr i to år.

Den dom faldt som følge af en tidligere sag, hvor myndighederne ved et besøg på landejendommen den 15. september 2021 ligeledes fandt dyr, der levede under kummerlige forhold.

Både politiet og Fødevarestyrelsen kunne dengang konstatere, at flere hest og kvæg var magre og ikke blev beskyttet tilstrækkeligt mod sygdomme.

Myndighederne fandt ligeledes en tyr med en øjensygdom, som aldrig var blevet tilset af en dyrlæge.

Det var altså anden gang på et år, at myndighederne besøgte gården. Ifølge myndighederne var forholdene blevet forværret siden første besøg.

Det var andet gang på et år, at myndighederne besøgte gården, og forholdene var ifølge myndighederne forværret siden første besøg.

Ud over de nye anklager om ulovligt dyrehold i november 2024 er kvinden også tiltalt for ikke at have udtaget lovpligtige salmonellaprøver, for manglende øremærkning og for fejl i registreringen af kvæg i det Centrale Husdyrregister, CHR.

Anklagemyndigheden kræver hende idømt fængselsstraf, en tillægsbøde samt en forlængelse af forbuddet mod at holde dyr.

Sagen begynder i dag, hvor man også forventer at dommen vil falde.

Udsat for groft overfald ved kirke