Lørdag aften rykkede brandvæsenet ud til Hirtshalsvej ved Bindslev efter en anmeldelse om røgudvikling fra en landejendom.
Ifølge de første oplysninger opstod der røg på ejendommen, men ejeren reagerede hurtigt og fik selv sørget for, at dyrene kom i sikkerhed.
Der er indtil videre, ingen melding om personskade i forbindelse med branden på ejendommen.
Både politi og ambulance blev sendt til stedet, ligesom brandfolk fra Station Sindal deltog i slukningsarbejdet.
Der arbejdes fortsat på stedet for at få situationen helt under kontrol.

