Dykkere ledte efter 21-årig i mulig drukneulykke, men så tog eftersøgningen en uventet drejning

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag morgen var en redningsaktion i gang på en havn, som politiet undersøgte som en mulig drukneulykke.

En omfattende eftersøgning fandt sted søndag morgen, hvor politiet blandt andet undersøgte overvågningen ved havnen, lød det fra vagtchefen.

Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller om talstærkt beredsskab, hvor dykkere og brandvæsnet var til stede på havnen i eftersøgningen på den unge mand.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Dykkere er lige nu ved søge ved havnen.

Søndag morgen og formiddag var både politi og redningsberedskab til stede ved havnen i Helsingør.

Dykkere, brandvæsen og politi var sat på opgaven ved havnen, hvor man frygtede det værste

Til B.T udtalte vagtchef hos Nordsjællands Politi, David Buch, at politiet på daværende tidspunkt ikke vidste, hvor han var.

“Han er ikke kommet hjem”, sagde vagtchefen til mediet.

“Han har været i byen i nat og er sidst set omkring klokken 06.40 ved havnefronten”, fortalte vagtchefen David Buch søndag kort før klokken 09 til Ritzau.

Tog sig en lur

Men så tog eftersøgningen en heldig drejning.

Den 21-årige mand blev fundet i god behold, efter at politiet i første omgang frygtede, at han var faldet i havnen i Helsingør og muligvis var druknet.

Vagtchef David Buch fra Nordsjællands Politi oplyser til Ritzau, at manden havde lagt sig til at sove på en bænk, og at han efterfølgende var taget hjem.

Ulykke set før

Drukneulykker i danske havne udgør en betydelig del af det samlede antal drukneulykker her til lands. I januar druknede en 16-årig svensk dreng netop i Helsingør Havn tæt ved det sted, hvor politiet søndag frygtede et dødsfald.

En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2022 dokumenterede, at der i løbet af en periode på 20 år fra 2001 til 2020 omkom 1185 personer i drukneulykker i Danmark. Af dem mistede 263 livet i en havn eller en lystbådehavn.

I 2022 holdt Transportministeriet sammen med Danske Havne en havnesikkerhedskonference, og ministeren nedsatte derefter en ekspertgruppe med medlemmer fra forskellige myndigheder, organisationer og erhvervslivet.

TrygFonden udgav på bagkant af ekspertgruppens arbejde en række rapporter og slog blandt andet fast, at unge mænd i nattelivet er overrepræsenteret i statistikkerne.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Beredskab ved eftersøgningen.

Observationer ved danske havne har vist, at der om natten færdes flest mænd ved havneområderne, og at de oftere end kvinderne er berusede. Det drejer sig særligt om drenge og mænd i alderen 16-35 år.

Kombinationen mellem manglende belysning og redningsudstyr, samt at mange mænd vælger at tisse ud over kanten, udgør ifølge konklusionerne en stor risiko.

Hos Nordsjællands Politi opfordrer vagtchef David Buch forældre til at tage en snak med deres børn og unge om, hvor farligt det kan være at færdes i områder ved havne, navnlig om natten.

Selv om sagen fra Helsingør fik en lykkelig udgang, har denne weekend også haft en trist episode. Lørdag morgen blev en ældre mand fundet livløs i havnen i Middelfart.

Her lå han i havn i sin båd sammen med sin hustru, men lørdag morgen fik forbipasserende øje på ham i vandet. Han blev forsøgt genoplivet, men erklæret død kort efter.

Hvad der nærmere førte til, at han faldt i vandet, er ikke blevet oplyst.

Se flere billeder her:

Annonce
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce