DSB deler stor nyhed: Nu bliver det gratis resten af året

December plejer ikke blot at være fyldt med julefrokoster, familiebesøg og gaveindkøb. Den er også kendt som en måned, hvor transportbudgettet får tæsk.

Men nu kommer DSB med en gave, der rammer direkte ned i den travle julesæson.

For resten af året kan passagerer rejse helt gratis med S-tog på udvalgte dage.

Det oplyser DSB i en ny pressemeddelelse.

Fra og med søndag 30. november og hver søndag frem til nytår kan alle tage S-togene uden at betale en krone.

Ordningen gælder hele søndagsdøgnet fra klokken 00.00 natten til søndag, til 23.59 natten til mandag.

For at gøre brug af tilbuddet skal man blot hente en kupon i DSB-appen og have en DSB Plus-profil.

Børn under 15 år behøver ingen app og kan blot hoppe ombord.

Gratisordningen dækker alle S-togslinjer, der til daglig binder hovedstadsområdet sammen gennem 87 stationer.

Togene kører som sædvanligt i ti-minutters drift fra morgen til aften, mens natdriften fortsætter natten igennem fredag og lørdag. Det gælder dog ikke søndag, hvor det almindelige driftsmønster gælder.

DSB peger på, at søndage i december er en af årets travleste perioder for mange familier. De nævner også, at gratis transport kan være en hjælp i en måned, hvor kalenderen hurtigt sprænger rammerne.

Samtidig forventes tiltaget at lette trykket på vejene, når bilister vælger toget frem for bilen til arrangementer og juleindkøb.

Uanset om turen går til julemarked, adventshygge eller noget helt tredje efter en lang uge, bliver det altså en billig omgang at komme frem.

25-årig kvinde i alvorligt færdselsuheld: Alkohol i blodet

Illustrationsfoto