Søndag var en ældre mand involveret i en drukneulykke, da han var ude at bade ved Hellerup Strand.
Den ældre mand blev reddet i land og er fortsat indlagt på hospitalet.
For at finde frem til mandens identitet, søger politiet derfor efter pårørende eller vidner til drukneulykken.
Politiet vil meget gerne i kontakt med dig, hvis du har set manden på stranden den pågældende dag.
‘Det er endnu ikke lykkedes at fastslå hans identitet, og det er afgørende, at vi kommer i kontakt med hans pårørende’.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Derfor beder vi nu om din hjælp’, skriver Nordsjællands Politi tirsdag på det sociale medie X.
Politiet beskriver manden som cirka 80 år gammel, hvid, almindelig af bygning med kort, tyndt gråt hår. Han var kun iført underbukser, da han blev fundet.
Drukneulykken fandt sted søndag omkring klokken 14.21 nær Onsgårdsvej i Hellerup.
Manden bar en vielsesring i guld med indgraveringen “Kirsten 1-9-64” samt “Eskildsen 185” – sidstnævnte formodes at være producentens navn eller modelnummer.
Desuden har manden tandproteser i både over- og undermund.
Du kan som altid kontakte politiet på 114, hvis du har kendskab til manden eller var vidne til ulykken.