Drone tæt på landingsbanen lukker lufthavn

I sidste måned var droner det helt store samtaleemne, da danske og andre europæiske lufthavne blev lukket.

Den er gal igen.

Efter et par ugers stilhed, hvor der ikke har været alvorlige dronehændelser i Danmark og andre europæiske lande, er en lufthavn nu igen blevet lukket.

Det drejer sig om en drone, der befandt sig tæt på landingsbanen, som derfor blev lukket.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Dramaet opstod ved Gardermoen Lufthavn ved Oslo lørdag eftermiddag omkring klokken 17. Det skriver det norske medie NRK.

Det viste sig ved politiets ankomst, at droneføreren ville optage et såkaldt dragrace, der skulle finde sted tæt på lufthavnen. Dronen, som blev styret af en mand i 30’erne, blev beslaglagt af politiet.

Manden nægtede at lade sig afhøre på stedet, og derfor vil han blive kaldt ind til en samtale med politiet på et senere tidspunkt.

Flytrafikken blev ikke påvirket, selvom landingsbanen kortvarigt blev lukket.

Bil brager ind i benzinstander på tankstation: Ramte også motorcykel