Ifølge politiet er otte unge mænd blevet sigtet i en uhyggelig sag, hvor en teenagedreng er blevet udsat for Happy Slapping.
“Der er tale om en voldelig, nederdrægtig og ydmygende handling.”
Sådan siger politikommisær Gitte Hansen i en pressemeddelelse, hvor det oplyses, at man sigter otte unge mænd for kvalificeret vold.
Sigtelserne falder på baggrund af en episode den 3. oktober i år, hvor en 15-årig blev omringet af personerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Fyns Politi er de sigtede personer jævnaldrende med offeret, men ældre.
I pressemeddelelsen beskrives det, at gerningmændene udsatte den 15-årige for spark og tramp i et skovområde i Odense.
Sparkene og trampene ramte blandt andet offeret i hovedet. Derudover blev den forurettede også slået med en kæp, oplyses det.
Den voldelige hændelse blev filmet af gerningsmændene. Politikredsen har ‘en stærk mistanke’ om, at videoen blev delt på snapchat.
Når et umotiveret overfald bliver filmet og delt kaldes det Happy Slapping.
Det vurderes derfor også, at der kan komme yderligere sigtelser i sagen.
“Denne form for Happy Slapping har vi tidligere set, og det hører ingen steder hjemme. Derfor er vi også tilfredse med, at vi nu har fået fat i gerningsmændene, for det er vigtigt at understrege, at man ikke slipper afsted med denne form for afstumpede handlinger,” lyder det fra politikommissær ved Fyns Politi, Gitte Hansen.