Se billeder fra politiaktionen i Brabrand nederst i artiklen
Størstedelen af fredag aften har Østjyllands Politi været til stede omkring Jettesvej i Aarhus-bydelen Brabrand.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
Der foregår en voldsom og dramatisk politiaktion, lyder det.
“Stemningen herude er pisse intens. Det ligner, at politiet gør klar til at gøre noget voldsomt.”
“Der er to reaktionsstyrkepatruljer – politiet er ved at smadre en dør op, de har hjelme og store rifler fremme,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Billeder fra stedet bekræfter, at politiet er talstærkt til stede i område.
Presse-fotos.dk har fredag aften gentagende gange forsøgt at få en kommentar fra vagtchefen ved Østjyllands Politi for at blive bekendt med de nærmere detaljer omkring aktionen.
Vagtchefen har ikke besvaret nogen af henvendelserne.
Presse-fotos.dk har derfor indtil videre ikke kunne opklare, hvad der sker ved Jettesvej.
Senere oplyser vores udsendte, at en person er set blive ført væk fra stedet i en af politiets DNA-dragter.
Presse-fotos.dk følger sagen …


