Mindst tre brandbiler og to politibiler er netop rykket ud til en villavej i Aarhus efter at have modtaget et alarmopkald
Mandag middag ved 12-tiden er Østjyllands Brandvæsen og Østjyllands Politi til stede på Farsundsvej i det nordlige Aarhus.
Her er beredskabet rykket ud mindst fem udrykningskøretøjer i forbindelse med meldinger om bygningsbrand på en villagrund.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dks udsendte er også til stede på vejen – og herfra lyder det, at situationen tilsyneladende hurtigt kunne erklæres under kontrol.
“Branden er hurtigt blevet slukket, og beredskabet kunne køre retur 20 til 30 minutter efter ankomst,” siger vores udsendte.
Der er ikke sket større brandskader på stedet, ligesom ingen personer er kommet til skade.





