Tidligt fredag aften har der været påstyr på gaden i København, da en patruljebil fra politiet er blevet påkørt
Mindst fire politibiler har fredag kort før klokken 18.00 befundet sig ved en travl københavnsk plads i forbindelse med en hændelse.
Det fortæller Presse-fotos.dks udsendte.
„Der er otte betjente og en af patruljebilerne ser ud til at have været involveret i et uheld. Politiet er i gang med at afhøre folk,‟ siger vores udsendte.
På grund af hændelsen har Presse-fotos.dk været i kontakt med Københavns Politi, der kan oplyse følgende.
(Artiklen fortsætter under billedet)

„Ved Enghave Plads i København har der været et mindre færdselsuheld, hvor en patruljebil er involveret,‟ siger vagtchefen og tilføjer:
„Patruljebilen holder parkeret og bliver påkørt af en anden bil. I den forbindelse opstår der uenigheder mellem politiet og føreren af bilen.‟
Manden, der ifølge Københavns Politi, kørte ind i patruljebilen er blevet afhørt og rutinemæssigt sigtet for færdselsuheldet.
Der er ikke sket personskade ved sammenstødet.
Se billeder fra uheldet her:



