Drama ombord på flyet: Lander akut i København

Flyet må lande i forbindelse med en nødsituation.

Et passagerfly har lørdag aften været tvunget til mod forventning at lande i Københavns Lufthavn.

Den akutte landing sker, fordi der ombord på flyet er en såkaldt ‘medical assistance situation’.

Det vil sige, at der er en situation ombord på flyet, hvor en eller flere passagerer eller personale har akut behov for lægehjælp.

Det bekræfter pressevagten hos Københavns Lufthavn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Vi antager, at der er tale om noget alvorligt,’ lyder det fra pressevagten til Ekstra Bladet. Pressevagten oplyser til mediet, at det ikke er noget, der sker hver dag.

Flyet, et Boeing-passagerfly, var på vej fra Warszawa til New York, men lander nu som beskrevet i lufthavnen i Kastrup grundet nødsituationen.

Når flyet, der er fra det polske flyselskab LOT, lander i København, vil der være sundhedsfaglig lægehjælp klar.

Nye coronavarianter skyller ind over Danmark: Her er de nye symptomer