Drama i nat: 65-årig mand reddet efter stor eftersøgning

En omfattende redningsaktion med blandt andet helikopter endte med, at manden blev fundet i god behold.

En 65-årig mand blev natten til tirsdag fundet i god behold efter en større redningsaktion.

Manden var mandag aften faret vild i et plantageområde, hvilket satte gang i en omfattende eftersøgning.

Det skriver TV MidtVest.

Ifølge vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi blev manden fundet i et svært tilgængeligt område.

‘Vi brugte en helikopter til at finde ud af, hvor han var. Han havde forvildet sig ud på et dige med en å på den ene side og fjorden på den anden. Det er et sumpet og meget ufremkommeligt område, og vi kunne simpelthen ikke komme frem til ham med patruljer,’ oplyser han.

Se også
Ny slankemedicin rammer apotekerne: Billigere end Wegovy
Illustrationsfoto.