Drama før forhandlinger mellem Ukraine og Rusland

Det er op til Rusland at tage det næste skridt i forhold til mulige fredsforhandlinger med Ukraine.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Det er nu op til russerne at sikre, at de tager de næste nødvendige skridt, siger han.

Rutte understreger, at Ukraine i hans optik er klar til en våbenhvile og øjeblikkelige forhandlinger.

Torsdag mødes Nato-landenes udenrigsministre i den tyrkiske by Antalya.

Ifølge AFP siger Rutte, at han er “forsigtigt optimistisk” i forhold til fremskridt mod fred i Ukraine i løbet af de næste uger, hvis Rusland er klar til at “spille bold”.

Repræsentanter fra Rusland og Ukraine mødes torsdag i Istanbul for at forsøge at finde frem til en løsning på krigen i Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har forud for samtalerne sagt, at han gerne vil mødes med Putin i forbindelse med samtalerne.

Onsdag aften offentliggjorde det russiske styre en liste over, hvilke repræsentanter landet sender til samtalerne. Ifølge nyhedsbureauet AFP fremgår præsident Vladimir Putin ikke af den liste.

Ifølge en unavngiven kilde vil samtalerne begynde omkring klokken 10 lokal tid i Tyrkiet, skriver Reuters. Det svarer til klokken 09 dansk tid.

Andrij Kovalenko, som er embedsmand i Ukraines sikkerheds- og forsvarsråd, afviser dog, at der er blevet aftalt et tidspunkt for forhandlingerne.

På beskedtjenesten Telegram siger han, at forhandlingsstart klokken 10 “ikke er planlagt og ikke er sandt”.

Onsdag aften rejste Zelenskyj afsted mod den Tyrkiske hovedstad, Ankara. Han har sagt, at han kun deltager i forhandlingerne, hvis Putin gør.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil have, at parterne skal forpligte sig til en våbenhvile på 30 dage.

Zelenskyj har sagt, at han går ind for en øjeblikkelig 30-dages våbenhvile.

Putin har sagt, at han først ønsker at starte forhandlinger, hvor detaljerne ved en sådan våbenhvile vil kunne blive diskuteret.

Rusland har gentagne gange sagt, at det kræver at beholde de landområder i det sydlige og østlige Ukraine, som russiske styrker har besat. Det gælder blandt andet regionerne Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

Rusland kræver også at beholde Krim-halvøen, som landet annekterede i 2014.

Ukraine har derimod sagt, at det aldrig vil anerkende de besatte områder, herunder Krim, som russisk.

Derudover kræver Rusland, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.