Den 56-årige mand er også tiltalt for forsøg på manddrab mod sin søn.
Det var en uhyggelig sag, der rystede Danmark.
En 56-årig mand stak ifølge politiet sin ekskone med en kniv foran parrets 17-årige søn sidste år.
Kvinden havde et 16-centimeter dybt stiksår, men den 56-årige mand, som mandag står tiltalt ved Retten i Holbæk, nægter sig skyldig.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver B.T.
Ifølge mediet, som var til stede i retten, var manden ganske rolig, også da de brutale tiltaler imod ham blev læst op.
Drabet skete i marts sidste år i Fårevejle Stationsby i Odsherred, og i retten kom der nye, uhyggelige oplysninger frem om sagen.
Da den 56-årige mand angiveligt dræbte sin ekskone, mener politiet også, at han forsøgte at dræbe sin søn, som undslap angrebet og lykkedes med at flygte.
Der er afsat fem dage ved Retten i Holbæk til at afdække sagen.
Presse-fotos.dk er bekendt med mandens identitet, men skriver ikke navnet på vedkommende, fordi der er navneforbud i sagen.
