Dødstallene stiger: Endnu en person meldes død

En sjette person er død efter et angreb på et julemarked i Magdeburg i december.

Det oplyser tyske anklagere ifølge nyhedsbureauet AFP.

En 52-årig kvinde er, mens hun lå på hospitalet, afgået ved døden, som følge af de kvæstelser hun pådrog sig ved angrebet, som fandt sted 20. december.

Her kørte en mand med høj hastighed en bil ind i julemarkedet i Magdeburg, og dødstallet er nu steget fra fem til seks.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Derudover blev knap 300 såret.

Den mistænke er en saudiarabisk statsborger. Han er 50 år og har arbejdet på et psykiatrisk hospital. Tyske myndigheder har identificeret ham som Taleb A.

Angrebet i Magdeburg skete, otte år efter at en lastbil kørte ind i et julemarked i den tyske hovedstad, Berlin. Her blev 12 personer dræbt.

Magdeburg ligger i delstaten Sachsen-Anhalt i den østlige del af Tyskland. Der bor omkring 237.000 mennesker i byen.

En blodig passager overfusede og truede de andre mennesker i bussen.