Dødstal eksploderet efter oversvømmelser

Oversvømmelser efter voldsomt vejr i Sydøstasien får dødstal til at stige i Sri Lanka og Indonesien.

Dødstallet i Sri Lanka er steget til 123, efter at kraftig regn har hærget landet i kølvandet på cyklonen “Ditwah”.

Det oplyser beredskabsagenturet i landet.

Yderligere 130 er stadig savnet, lyder det videre.

Redningsaktionerne er i gang, og 43.995 personer er blevet flyttet til statslige bygninger, efter at deres hjem er blevet ødelagt i den kraftige regn.

Ditwah blev registreret onsdag i Indien, hvor den også gik i land i Sri Lanka, men virkningerne af cyklonen har kunnet mærkes siden mandag.

Embedsmænd har udtalt, at Indien tidligt lørdag lokal tid sendte et fly med forsyninger til Sri Lanka.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, har udtrykt sin sympati og sagt, at Indien er klar til at sende mere hjælp.

Også i Indonesien har følgerne af cyklonen “Senyar” fået dødstallet til at stige. Det er nu oppe på over 200, oplyser beredskabet.

– I aften er der registreret 61 dødsfald, og vi leder stadig efter 90, siger Ilham Wahab, der er talsmand for et beredskabsagentur i provinsen Vestsumatra.

Senyar opstod i Malaccastrædet mellem Malaysia og den indonesiske ø Sumatra tirsdag.

/ritzau/AFP

Illustrationsfoto

Coronavacciner skyld i børnedødsfald

Korte videoer