Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår, at Danmark opretter en ny national efterforskningsenhed – et ”Økokrim” – inspireret af den norske model.
Enheden skal styrke indsatsen mod natur- og miljøkriminalitet og sikre, at forurenerne i højere grad holdes økonomisk og juridisk ansvarlige for miljøskader.
DN peger på, at overtrædelser af natur- og miljøloven alt for sjældent får reelle konsekvenser. Ulovlig fældning af fredskov, ødelagte klitter og drab på truede dyr bliver ifølge organisationen ofte kun efterforsket overfladisk – eller slet ikke.
I den opsigtsvækkende Nordic Waste-sag, hvor en virksomhed efterlod store mængder forurenet jord, er der endnu ikke blevet placeret et egentligt ansvar. Og i en sag fra Odder Kommune blev et ulovligt indgreb i et beskyttet vandløb efterfølgende blot lovliggjort af kommunen.
I Danmark har vi reelt aldrig slået ned på natur- og miljøkriminalitet, og i de få sager, hvor der faktisk kommer en konsekvens, så er den ofte meget lille eller ubetydelig. Rammerne for efterforskning skal derfor styrkes, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
DN foreslår en særlig efterforskningsenhed
Ifølge DN skal en dansk Økokrim samle politi, miljømyndigheder og faglige eksperter i én enhed, så sager kan efterforskes mere grundigt og konsekvent. Inspirationen kommer fra Norge, hvor Økokrim siden 1989 har fungeret som en specialiseret myndighed med ansvar for at bekæmpe miljø- og økonomisk kriminalitet.
Den danske model bør, ifølge DN, fokusere på:
- Bedre samarbejde og vidensdeling mellem politi, kommuner og miljømyndigheder
- Tilstrækkelige ressourcer og tid til grundig efterforskning
- Økonomisk kompensation til kommuner, når de yder bistand til politiet
‘Når en havørn bliver skudt, eller forurenet jord spredes, kræver det både politiets beføjelser og faglig viden fra miljømyndighederne. I dag falder det ofte mellem to stole – det kan en Økokrim-enhed løse,’ siger Maria Reumert Gjerding.
Med strafreformen fra juni 2025 er bøderne for naturkriminalitet blevet fordoblet, og fængselsstraf kan nu anvendes i de groveste tilfælde. DN understreger dog, at skærpede straffe kun virker, hvis politiet samtidig får bedre mulighed for at rejse sager – netop derfor er behovet for et Økokrim presserende.
Forureneren skal betale
Et andet centralt forslag i DN’s udspil er, at princippet om ”forureneren betaler” skal håndhæves i praksis.
‘I både EU og Danmark har vi et princip om at forureneren skal betale. Men det klinger hult herhjemme – se bare på Nordic Waste, hvor det er skatteborgerne, der betalt regningen for oprydningen,’ siger Maria Reumert Gjerding.
Foreningen foreslår derfor:
- At virksomheder forpligtes til at tegne ansvarsforsikringer, der kan dække oprydning ved miljøskader
- At bestyrelsesmedlemmer kan holdes personligt ansvarlige i sager med bevidste eller groft uagtsomme overtrædelser
Flere europæiske lande – herunder Tyskland og Holland – har allerede lignende ordninger, hvor forsikringsordninger eller puljer sikrer økonomisk dækning ved miljøskader.
Meget få sager
Ifølge EU’s Miljøansvarsdirektiv er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at forureneren betaler for skader på natur og miljø. Danmark har implementeret direktivet gennem Miljøskadeloven, men Miljøministeriets egne redegørelser viser, at kun få sager i Danmark faktisk fører til økonomisk erstatning eller oprydningsansvar for den ansvarlige part.
Norge etablerede Økokrim allerede i 1989 som en specialenhed under Rigsadvokaten. Enheden har siden stået for en række markante sager om miljøforurening og ulovlig jagt, og den norske model fremhæves af FN’s Miljøprogram som en best practice i bekæmpelsen af miljøkriminalitet.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at en tilsvarende enhed herhjemme vil kunne sikre, at Danmark lever op til både nationale og internationale forpligtelser – og samtidig styrke retssikkerheden i sager, hvor naturen lider tab.