DMI varsler: Voldsomt vejr på vej mod Danmark

DMI varsler:

Det kan blive et noget voldsomt påskevejr, der kommer ind over Danmark de næste to døgn.

Påskevejret har indtil videre været en blanding af små momenter af solskin, regn og blæst.

Og nu lyder det fra DMI, at danskerne skal forberede sig på, at vejret udvikler sig i en kraftigere retning.

Det står på DMI’s hjemmeside lørdag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

DMI har udsendt en varsel om vindstød af orkanstyrke de næste 48 timer.

Det er i den nordligste og nordvestlige del af Jylland, hvor vinden kan tage godt til.

Den kraftigste vind forventes at komme mellem klokken 13 og til aftenen søndag. Det er især ved kysten, at vindstødene vil være kraftigst.

DMI forventer, at der vil komme vindstød med 33-35 meter i sekundet.

Det kraftige blæsevejr har også konsekvenser for trafikken.

Det skyldes, at der ifølge DMI kommer bølger, der er op mod 10-11 meter høje omkring Skagerak. Det skriver instituttet på X.

Flere færgeafgange mellem Hirtshals og den norske by Kristiansand er nemlig aflyst søndag.

Nordjyllands Politi kommer også med opfordring til bilister forud for søndagens vejr. De kraftige vinde kan nemlig påvirke kørslen – især for køretøjer med påhæng.

“Det kan give nogle voldsomme ryk, så vi opfordrer selvfølgelig til, at man nedsætter hastigheden og kører efter forholdene,” siger Lau Larsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til TV2 Nord.

Resten af landet går altså umiddelbart fri, selv om lørdagen allerede har budt på regn og kraftig blæst flere steder.

Se også
Flere slår alarm: Saunaklub brændt ned til jorden