DMI varsler forår: Så høje bliver temperaturerne

Mildt forårsvejr rammer landet de kommende dage.

’Det bliver en flot dag,’ sådan lyder meldingen fra Søren Willatzen, vagthavende meteorolog hos DMI, når han ser på vejrudsigten onsdag.

Han vurderer, at temperaturen kan snige sig op på omkring 17 grader på østspidsen af Fyn og det østlige Sjælland.

Det skriver B.T.

’Vi kan nok snige os op på 17 grader på østspidsen af Fyn og det østlige Sjælland,’ siger han til mediet.

I resten af landet ventes temperaturer mellem 11 og 16 grader.

Kun i den nordligste del af Jylland kan morgenen starte med tåge, men den ventes hurtigt at brænde af, når solen får fat.

’Der kommer ikke ret meget vind, så det bliver umiddelbart en pæn dag, som minder en del om tirsdag.’

Om morgenen kan temperaturen dog være nede på to til tre grader i hele landet.

Torsdag ventes vejret at blive meget lig onsdag med sol og samme temperaturniveau, mens fredag kan blive en smule køligere.

I weekenden ventes flere skyer at trække ind over landet, og temperaturen vil falde en smule. Ifølge meteorologen er der dog ikke udsigt til vintervejr.

’Det er ikke sådan, at vinteren får et comeback. Det er typisk aprilvejr,’ siger Søren Willatzen.

Ifølge prognosen er der frem til lørdag ikke udsigt til nedbør.

Se også
‘Jeg finder dig, og så smadrer jeg din familie’: 22-årig tiltalt for at voldtage små drenge
Illustrationsfoto.