Man kan forvente at blive våd, hvis man bor i en bestemt landsdel.
Efteråret har så sandelig ramt Danmark denne fredag i september.
Flere steder i landet har der været gråt det meste af morgenen, mens regnen er faldet.
Det våde vejr har også påvirket trafikken, hvor der er meldinger om flere færdselsuheld grundet glat føre.
Nu udsender DMI desuden en varsel for fredagen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Der er udsendt DMI Varsel for kraftig regn og torden gældende for det østlige Sjælland, Møn, Falster og den østlige del af Lolland,’ oplyser meteorolog Henning Gisselø fra DMI.
Varslet gælder mellem klokken 06 og 14.
Her forventes det, at der vil falde mellem 20 og 35 mm nedbør i området.
Ifølge DMI skyldes det våde efterårsvejr en frontzone, der ligger stille. Langs frontzonen bevæger kraftige regn-og tordenbyger sig op over den østlige del af Danmark fra syd.