DMI slår alarm: Rammer flere steder i Danmark kraftigt nu

Mandagen bliver alt andet end rolig flere steder i landet.

Mens regnen breder sig fra morgenstunden, advarer DMI nu om kraftige vindstød af stormstyrke, som kan ramme udvalgte landsdele allerede tidligt på dagen.

Ifølge meteorolog Jesper Eriksen fra DMI skal man især være opmærksom i dele af Jylland, hvor både blæst og regn vil præge morgentrafikken.

’I den nordvestlige del af landet kan man nå op på hårdkuling med vindstød af stormstyrke ved kysterne,’ siger han til B.T.

DMI har udsendt et risikovarsel, som gælder fra de tidlige morgentimer og frem mod middag. Her kan man opleve, at vinden tager kraftigt til, og det gælder særligt langs kystområderne.

Regn i hele landet

Også på Sjælland og Bornholm begynder dagen vådt, inden regnvejret bevæger sig videre mod Sverige. Herefter ventes solen at bryde frem i flere egne.

Vinden bliver jævn til hård fra sydvest, og der kan fortsat forekomme kraftige vindstød lokalt.

Til trods for de voldsomme vindstød er der ikke meget vinter over temperaturerne.

’Temperaturen vil ligge på mellem 5 og 10 graders varme, og det er jo meget mildt for december. Der er heller ikke noget sne på vej lige foreløbigt,’ siger Jesper Eriksen.

14-årig dreng mister livet efter alvorlig færdselsulykke.

Illustrationsfoto