Meterologerne advarer mod meget glatte veje onsdag morgen.
Efter flere dage med sne ser det nu ud til at være ovre – for denne gang. Varmen har slået igennem, og alt nedbør fra skyerne falder nu som regn.
Regnen vil fortsætte natten til onsdag og i de tidlige morgentimer, fortæller Jens Lindskjold, vagthavende meteorolog hos DMI.
Det skriver B.T.
‘Men så kommer der ellers en opklaring, som om morgenen rammer Jylland og i løbet af formiddagen fejer gennem landet. Så skulle der også gerne blive plads til sol, selvom der stadig vil være skyer på himlen,’ siger han.
Dagtemperaturerne ligger mellem 3 og 5 grader i hele landet.
‘Det er jo ikke voldsomt varm, men jo nogle helt andre temperaturer end dem, vi oplevede i weekenden,’ siger Jens Lindskjold.
Der er dog et lille forbehold. Når det klarer op i Vestjylland i de tidlige morgentimer, kan vejtemperaturerne falde til under frysepunktet.
Våde veje og det skyllede salt kan resultere i isglatte strækninger, advarer meteorologen.
Efter Grønlands valg af Danmark: Chokerende udmelding fra Trump
