DMI advarer om skybrud: Her er der en skjult fare

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Borgere bør være ekstra opmærksomme fredag, hvor DMI har varslet risiko for lokale skybrud i tidsrummet fra klokken 12.00 til 20.00.

Kraftige regnskyl kan på kort tid forvandle veje og pladser til store vandmasser, men det er ikke kun oversvømmelserne, der kan udgøre en risiko.

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, advarer nemlig om, at vandtrykket i kloaksystemet kan få kloakdæksler til at løsne sig, hvilket kan skabe skjulte huller under det oversvømmede vand.

Samtidig kan regnvandet være blandet med spildevand, hvis kloakkerne ikke kan følge med de store vandmængder.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Regnvejr.
Illustrationsfoto
Se også
Det rammer om få timer: 200.000 danskere modtager om lidt sms med vigtig advarsel

Derfor opfordres borgere til at undgå kontakt med oversvømmet vand og holde børn væk fra både vandpytter og sandkasser, der kan være blevet forurenet.

Det oplyser HOFOR i en pressemeddelelse.

Skybruddet kan også få betydning for badegæster.

Efter kraftig regn er der øget risiko for forurening af badevandet, og HOFOR anbefaler derfor, at man undgår at bade i havnebade og ved bynære strande, indtil vandkvaliteten igen er vurderet som sikker.

Samtidig opfordres boligejere til at forberede sig, inden regnen rammer.

Kældre er særligt udsatte, og værdifulde genstande bør flyttes væk fra gulvet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Skybrud
Illustrationsfoto

Vinduer, døre og ventilationsåbninger og især i kælderen, bør lukkes, mens afløb og tagrender bør kontrolleres, så regnvandet kan løbe frit.

Har man mulighed for det, kan sandsække ved udsatte døre og kældernedgange være med til at begrænse vandskader.

Ifølge HOFOR er de kraftigere regnskyl en konsekvens af klimaforandringerne, og forsyningsselskabet arbejder sammen med kommunerne om en række klimatilpasningsprojekter.

Blandt andet er der etableret skybrudstunneler, klimariste, nødafløb og automatiske skybrudsporte flere steder i hovedstadsområdet for at lede de store vandmængder væk, når vejret viser sig fra sin voldsomme side.

Annonce
Annonce
Annonce