DMI advarer: Noget uventet kan ødelægge weekendens forårsvejr

Tåge varsler DMI
Illustrationsfoto.

DMI varsler og lykønsker på samme tid. Varmen stiger, solen titter frem, og weekenden ser på papiret ud til at byde på det mest forårsagtige vejr, vi endnu har set i marts. Temperaturerne sniger sig flere steder op omkring 13 grader, og solen får endelig lov at skinne uforstyrret fra en næsten skyfri himmel.

Men selv det smukkeste vejr kan have en bagside – og det er der flere danskere, der vil opdage fredag morgen.

Forår med en uventet overraskelse

Det hele starter ellers flot: Fredag byder på tørt vejr og masser af sol. Temperaturerne lander mellem 8 og 13 grader, dog lidt køligere nær kysterne på grund af pålandsvind. Om aftenen og natten klarer det mange steder op, og vinden bliver let til frisk fra øst og sydøst.

Det skriver DMI i vejrudsigten.

Men så kommer overraskelsen.

Ifølge DMI og flere politienheder kan store dele af landet – særligt Nordjylland, Sønderjylland, Fyn og Lolland – blive indhyllet i tæt tåge. Ikke bare lidt dis eller morgendug. Vi taler sigtbarhed under 100 meter, hvilket er definitionen på tæt tåge.

DMI: Varsel gælder natten til fredag

I en opdatering fra DMI torsdag aften lyder det, at et højtryk over Danmark kombineret med fugtig luft og svage vinde skaber ideelle forhold for tågedannelse.

Det har fået DMI til at udsende en officiel varsel om tæt tåge, som gælder frem til fredag morgen kl. 08.00. Dermed risikerer både pendlere og morgenfriske weekendgæster at starte dagen med markant nedsat udsyn.

Nordjyllands Politi har samtidig været ude med en skærpet opfordring til trafikanter:
“Reducer hastigheden, hold afstand og tænd tågelygterne,” lyder det i et opslag på X.

Pas på i trafikken

Tågen rammer særligt hårdt i morgentimerne og kan være lumsk. Den kan komme pludseligt og lokalt, og det gør den ekstra farlig. Hvis du skal køre tidligt fredag, bør du være forberedt på glat føre, nedsat sigt og uventede forhold.

DMI om resten af weekenden

Heldigvis ser det ud til, at tågen letter i løbet af formiddagen fredag – og derefter får vi for alvor lov til at mærke foråret. Lørdag og søndag byder på mere sol og milde temperaturer, så snart morgentågen slipper sit greb.

Kort sagt: Foråret banker for alvor på siger DMI, men hold øje med tågen – især fredag morgen.

København får en ny digital løsning, der skal gøre det markant lettere at finde parkering i København. En ny app er netop blevet lanceret og er klar til download.