Arbejdsnarkomani kan føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Alligevel viser nyeste tal fra analyseinstituttet YouGov, at hver anden dansker arbejder i deres ferie
Hver anden dansker har arbejdet i ferien. Næsten hver femte gør det ofte. Det viser nye tal fra en pressemeddelse, fra analyseinstituttet YouGov.
51 % af danskerne har arbejdet i ferien. Næsten af danskerne 20 % gør det regelmæssigt. Dette skyldes blandt andet øget digital tilgængelighed og en udviskning af grænsen mellem arbejde og fritid.
Susanne Ekman, lektor ved RUC, mener, at tallene viser en stigende afhængighed af at være “på” hele tiden. De digitale muligheder gør det nemt. Hun påpeger, at mange danskere i dag blander arbejde og ferie mere end tidligere. I pressemeddelsen udtaler hun sig således:
“En af forklaringerne kan være, at det kan virke stressende at gå fra 100 procent på arbejdet til en ferie på 0 procent, hvor man skal koble helt af, for så at vende tilbage på arbejde to uger efter. Man behøver ikke nødvendigvis at sætte grænserne så skarpt, men i stedet lave en bevidst udfasning og en gradvis opstart i forbindelse med ferier,” siger Susanne Ekman.
Ifølge en norsk undersøgelse lavet af Universitetet i Bergen, består 8,3 procent af arbejdsstyrken af arbejdsnarkomaner. Pernille Rasmussen, som har arbejdet 13 år med stressramte og arbejdsnarkomani, mener, at undersøgelsen er særdeles relevant i Danmark. I en artikel fra nyhedsmagasinet Ingeniøren, siger Rasmussen således:
“Man kan ikke toppræstere i timevis. Trætheden sætter ind, og man begynder at lave fejl. Og hvis man ikke forstår at slippe sit arbejde, sætter det sig på søvnkvaliteten, og man slider sig selv op,« siger Pernille Rasmussen.”
Jytte Koed, ekspert i stress og arbejdsnarkomani, støtter op om dette udsagn. Ifølge Koed har arbejdsnarkomaner en stærk selvdisciplin og arbejder derfor ofte uafbrudt. Det høje adrenalinniveau, de lever med i lange perioder, slider dog hårdt på kroppen. I en artikel fra væksthus fra ledelse, siger Koed således:
”Når man først er blevet afhængig af arbejdet og den adrenalin, man får, vil man med stor sandsynlighed også udvikle stress og afhængighed af stress-hormoner, og kulminationen vil være langvarig sygdom og arbejdsfravær.”
Koed forsætter:
“For organisationen betyder det, at der bliver et stort hul – et arbejdsområde der umiddelbart bliver svært at dække, fordi arbejdsnarkomaner ofte har haft et stort ansvar med en tung arbejdsbyrde”.
Undersøgelse udarbejdet af erhvervspsykologerne hos Grow People. Tag testen: Er du arbejdsnarkoman?