Distortions søsterfestival annoncerer fuldt line-up

Den elektroniske festival Karrusel kan nu løfte sløret for den fuldendte plakat til tre dages rave-fest på Refshaleøen.

De fleste er bekendte med den enorme gadefestival Distortion, der indtager hovedstaden i starten af juni.

Men færre er klar over, at Distortion-arrangørerne NusNus Agency også står bag en anden stor københavnsk fest i slutningen af august.

Festivalen Karrusel har siden 2019 præsenteret en række store internationale og danske EDM-artister i et magisk skovlandsskab på Refshaleøen.

Nu kan den elektroniske søsterfestival løfte sløret for 2026-udgavens fulde program.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Tyske stjerner og amerikansk vestkystlegende

For lidt over en måned siden kunne arrangørerne bag Karrusel løfte sløret for de første 14 navne til dette års rave på Refshaleøen.

Blandt dem var internationale stjernenavne som Horsegiirl, Amelie Lens og Ellen Allien.

Nu kan festivalen så præsentere hele plakaten, der tæller i alt 47 navne fordelt på 43 optrædener – flere DJ’s spiller back-to-back.

Størstedelen af hovednavnene blev præsenteret ved den seneste annoncering, men på den fulde plakat fremgår de to tyskere Christian Löffler og Mischluft som nye headlinere.

Se også
Helmig med rørende donation: Indsamler stort beløb til godt formål

I plakatens næste lag af navne stikker særligt ét navn ud: Egyptian Lover.

Den amerikanske producer, DJ og artist var som en af de tidlige electro-pionerer på vestkysten med til at danne grobunden for den californiske hiphopscene med sine 808-tunge produktioner.

Egyptian Lover er samtidig det eneste nye navn i dette lag af programmet.

Langt størstedelen af de nye navne lægger sig dermed nederst på plakaten, men her finder du til gengæld en lang række spændende artister fra nær og fjern.

Tjek hele programmet ud herunder: